Udvalgte referencer – det handler om relationer

 

Jeg har været så priviligeret at arbejde sammen med mange forskelligartede og spændende virksomheder, deres ledere og medarbejdere gennem de sidste 22 år. Her er et udpluk af, hvad nogle af mine kunder siger om mit arbejde:

 

`Knivskarp og håndfast`

 

 I Kreditbanken har vi valgt at arbejde sammen med Lars på flere fronter.

Vi bruger Lars til sparring på topledelsesplan, fordi Lars er knivskarp til at udfordre og skabe vidvinkel - strategisk og menneskeligt.

Vi bruger Lars til lederudvikling - både traditionelle kursusforløb og gåture i Italien( Et Skridt Ad Gangen - Dit Lederskab i bevægelse). Det gør vi, fordi Lars evner at give den enkelte et håndfast skub til gavn for livet og arbejdslivet.

Vi bruger Lars, når kæden springer af hos en medarbejder. Eller når den er på vej til at gøre det. Det gør vi, fordi Lars kan medvirke til, at den
enkelte hurtigt kan rydde op i hovedet og komme videre.
Steen Kernfelt , Underdirektør Kreditbanken

 

`Mod og omsorg`

 

Lars Kjeldsen har min varmeste anbefaling - han har et usædvanligt stærkt blik for, hvorfor du har brug for at forstå dig selv og dine relationer på nye måder og han har både følsomheden og modet til at skubbe lige akkurat så meget, som der skal til, for at du kan udvikle dig, der hvor det hjælper dig allermest….. - ikke bare indsigt, men også omsorg og hensigt kendetegner Lars’ tilgang til de mennesker han møder.

Jeppe Plesner, Lægefaglig Direktør, Privathospitalet Heimdal

 

`Hurtig afkodning`

 

 Jeg har samarbejdet med Lars i efterhånden 5 år. Det hele startede med at jeg søgte et lederkursus, hvor jeg havde mulighed for at blive udfordret og skubbet til… Privat lever jeg et aktivt liv og derfor er 9-17, ringbind i et kursuslokale med automatkaffe og PowerPoint er bare ikke lige er min livret… Havde, ad omveje, hørt om og fået anbefalet kurset ”Et-skridt-ad-gangen”. En vandretur i den smukke italienske natur med flok andre ledere fra hele landet, som jeg ikke havde set før… Det var lige mig. Viste faktisk ikke rigtig, hvad jeg gik ind til – og det var helt bevist. Lars har en evne til meget hurtigt at afkode, hvad man har behov for at arbejde med og i samspil med tid på vandringen, ro, de andre deltageres indspark og synspunkter og ikke mindst Lars’ krav om svar på spørgsmål, gjorde det mit møde med denne form for leder-kursus til noget helt specielt.
Jeg har efterfølgende deltaget i andre kurser samt gruppe- og en-til-en-samtaler med Lars, for at fastholde mig i min proces og vandring mod et stærkere lederskab af mig selv som person og dermed også i min rolle som virksomhedsleder. 

Jeg kan på det varmeste anbefale at tage en tur ad stierne sammen med Et-skridt-ad-gangen.
For mig har det haft en stor indflydelse på mit selvværd og ikke mindst forståelsen af den rolle jeg spiller i professionelle relationer. 

En tur på Et-skridt-ad-gangen er ikke et quickfix, der giver en masse nye smarte lederværktøjer med hjem i tasken, som man kan gå i gang med at implementere i virksomheden dagen efter. Tvært imod! Det kan faktisk være svært at sætte ord på, hvad man helt konkret for med hjem. Spørgsmålene, provokationerne, samtalerne, fællesskabet og oplevelserne tager tid at konsumere og evaluere. Et-skridt-ad-gangen var ikke kun en gåtur på 7 dage i Italien, men en vandring, der for mit vedkommende fortsatte i lang tid efterfølgende og gav anledning til at undersøge og udfordre mig selv som privatperson og som professionel leder – hvis altså de to ting kan skilles ad.                   

Tommy Q Andersen, Marketing- og økonomidirektør for RV Unique ApS, Rødekro

 

`Oprigtig interesse`

 

Jeg oplever, at Lars' grundlæggende tilgang til opgaver og organisationer er drevet af en sund og oprigtig interesse for andre menneskers velbefindende. De gange, jeg har samarbejdet med Lars, har jeg været imponeret af hans evne til konstant at holde fokus på det enkelte menneske og den proces, der er i fokus.

Lars har stor indflydelse på den måde, jeg tilgår og møder andre mennesker på, og jeg giver min varmeste anbefaling af Lars - både som coach, konsulent og som menneske!

Lars Thomsen, HR-konsulent, DONG Energy Power

 

`Effektiv coaching`

 

Som leder har jeg i årenes løb deltaget i mange leder og udviklingskurser og jeg har lært meget om ledelse. Alligevel er det coaching ved Lars Kjeldsen, der har givet det mest effektive værktøj til løsning af de konflikter og problemstillinger, der altid opstår i hverdagen ‒ vel og mærke mens konflikter og problemstillinger stadig er små.

Det der gør Lars Kjeldsens coaching så effektiv er primært den forståelse man får, dels overfor det enkelte menneske, men så sandelig også overfor en selv - således har jeg fået en rigtig god balance i både arbejdsliv og privatliv.

Af alle de kurser jeg har deltaget i, er det få ting som jeg har gavn af dagligt, men den viden jeg har fået af Lars Kjeldsen, bruger jeg hele tiden - både på arbejde og derhjemme.

Claus Imer Sørensen, Rockwool

 

`Særdeles kompetent`

 

Jeg valgte at gøre brug af coaching i forhold til mit personlige lederskab samt i forhold til problemstillinger i en personalegruppe. Valget faldt på Lars Kjeldsen, der på særdeles kompetent vis formåede at guide mig igennem nogle svære problemstillinger. Resultatet førte til, at jeg kom ud af det dødvande, jeg var havnet i og blev i stand til at foretage gode og konstruktive beslutninger samt omsætte beslutningerne til handling.

Mathias Rousing, institutionsleder, Sønderborg

 

`Enkelhed`

 

Jeg kom til at kende Lars Kjeldsen ved en tilfældighed i september 2010 – og siden da har både jeg og mine medarbejdere været dybt taknemmelige over at kende Lars og hans meget seriøse, rolige og udbytterige undervisning/supervision.

I børnehuset Nørre Aaby har Lars Kjeldsen sat spor: Med helt enkle værktøjer og teori høres med jævne mellemrum, når en eller anden frustration med deraf følgende refleksion opstår: ”her ville Lars sige” – og ja, så bliver frustrationen lige pludselig meget lettere at håndtere.

Lars Kjeldsen formår både at være til stede i nuet (supervisonen) og i vores hverdag. På en forunderlig måde er det ”Lars Kjeldsen live”

Aase Nissen, Dagtilbudsleder Børnehuset Nørre Aaby

 

`Fantastiske værktøjer`

 

Lars Kjeldsen har været en uvurderlig medspiller i perioder, hvor det har været presset og hårdt arbejdsmæssigt. Han har givet mig nogle fantastiske værktøjer og været en øjenåbner, som har gjort, at jeg lettere kan håndtere den pressede hverdag. Jeg fik lært at se problemstillinger fra flere sider, og ikke kun se indad, men også udad. Se mine egne værdier i stedet for manglen på samme. Hver gang jeg gik derfra, var det med følelsen af at være blevet klogere på mennesket - ikke bare mig selv, men også omgivelserne, og det kan vi vist alle have brug for.

Kirsten Krøjgaard, it-systemudvikler, NORRIQ Danmark A/S

 

 `En læges positive udvikling`

 

Mit samarbejde med Lars Kjeldsen har været med til at give mig mod til at holde fast i de kommunikationsteknikker, som virker. Samtidigt har det hjulpet med til, at jeg hurtigere finder, hvad det er for en problemstilling, jeg står overfor, og derfor er jeg nu bedre til at finde de rigtige redskaber. Jeg bruger den læring, jeg har fået med, konstant. Jeg er ret sikker på, at jeg ville være slidt ned, hvis jeg ikke havde nogle teknikker til at hjælpe mig igennem dagligdagen.

 Kasper Poulsen, praktiserende læge

 

 Ledere, der har deltaget i kurset "Lederskabets Psykologi, siger efter forløbet:

 

`Bedre leder og gladere menneske`

 

Det er ingen overdrivelse, at kurset har været både ledelses- og livsomvæltende for mig. Jeg føler bogstaveligt talt, at jeg er blevet både en anden – og bedre – leder og et andet og gladere menneske. Det lyder næsten for godt til at kunne være rigtigt. Men det er det!

Jeg har været på et utal af kurser igennem mit liv. Og et utal af gange har jeg tænkt: Det her skal jeg bruge, når jeg kommer hjem. Hvorefter alting er sivet langsomt ud, når lærdommen ramte dagligdagen. 

Sådan har det ikke været denne gang. Efter hvert kursus har jeg kunnet tage ting med mig hjem – såvel til arbejdspladsen som til privatlivet – som jeg har kunnet bruge fra første dag. Og dét betyder alt i hele verden!

De syv anerkendende principper giver umiddelbar mening, og efterhånden som Lars og Lars folder dem ud bliver det helt tydeligt, hvordan de kan bruges uden for kursuslokalet. De har gjort stor forskel for min tilgang til ledelsen af min store gruppe frivillige. 

Mette Engell Friis Svanevig Hospice

 

`Livsrejse`

 

Da jeg modtog denne gave forstod jeg ikke omfanget af den og begriber det heller ikke til fulde i nu. Det jeg har forstået er at denne gave er en jeg skal bruge fremover, som en del af min livsrejse. Jeg har på kurset ikke kun mødt og arbejdet med begreber som f.eks. anerkendelse, projektioner, skyggesider og modstand, begreber der slet ikke var mig ukendt, men nu har jeg fået mulighed for både at kunne arbejde dybere med forståelsen af begreberne og samtidig mærke arbejdet på eget sind. Denne kombination af at lære om noget, at få viden om og forståelse for, samtidig med, at jeg arbejder personligt i dybden med egne (relevante/ for tiden vigtige eller det der fylder lige nu) udfordringer, har gjort, at jeg har fået en dybde som virker langt mere værdifuldt end de oplevelser jeg har haft tidligere med lignede arbejde.
 
På en værdig, tryg og meningsfuld måde guides vi- deltagerne ind i eget arbejdsrum. Jeg ved, at jeg på et hver tidspunkt kan vælge at gøre noget andet, hvis jeg føler for det og måske netop derfor, tør jeg give mig ud på læringens tynde is.

Maria Vinding Pererra, Efterskoleforstander.  Femmøller Efterskole 

 

 

Find ud af, om du også kan få noget ud af et forløb hos mig.

tlf. 60 13 27 77 eller mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Langvarige relationer

"Jeg går ind for langvarige parforhold med mine kunder. Derved kan mine kunder også stille højre krav til mig. Tillid og alliance er nøgleordene."